top of page
Indgang til Hudklinik for hund og kat i Kokkedal.jpg
Dyrlæge Boysen logo
Dyrlæge med hund - Hudklinik for hund og kat
Lene Boysen med kat på bord_edited

Før du kommer

– gode råd, husk før du kommer 

Du kan bidrage til et vellykket undersøgelses- og behandlingsforløb ved at tage stilling til følgende før konsultationen/ virtuelt telemedicin/konsultation:

1. Hvad er din hund/kats problem?
2. Hvornår er det startet?
3. Hvordan begyndte det?
4. Er der i dyrets familie fortilfælde af arvelige sygdomme som f.eks. allergi eller hårsækmide-infektion?
5. Hvilken behandling er hidtil givet, og hvordan har den virket?
6. Hvor meget må undersøgelserne på hudklinikken koste?

Langt de fleste hudproblemer kræver opfølgende kontrolbesøg for at sikre, at behandlingen virker som den skal. Du skal derfor overveje, om du har mulighed for at besøge os flere gange. Du kan læse mere om vores priser her. 

 

7. Hvad er dine forventninger til dit dyrs behandling?

Mange hudlidelser, som f.eks. allergi, er kroniske sygdomme, der kræver livslang behandling. Dit kæledyr kan sagtens have et godt liv på trods af en kronisk hudsygdom, så længe sygdommen holdes under kontrol med behandling. 

Behandlingen kan koste alt fra 100 kr. til 1500 kr. om måneden for en hund på 30 kg. Desværre er det sådan, at den billigste behandling, binyrebarkhormoner, ikke er uskadelige at bruge på langt sigt. De kan medføre ”milde” bivirkninger som at hunden eller katten drikker mere, tisser mere eller bliver mere sulten. Dog kan binyrebarkhormoner desværre også medføre mere alvorlige bivirkninger som hormonelle forstyrrelser, tab af muskler eller hudlæsioner. Derfor tilrådes det altid at forsøge med andre tilgængelige behandlinger først. 

Behandlingen af dit kæledyr er altid et samarbejde mellem dyrlæge og kæledyrsejer – det er en holdindsats at behandle et hudproblem! 

Dit kæledyr kan sagtens have et godt liv på trods af en kronisk hudsygdom.

8. Vedrørende bedøvelse af hunde og katte

Der gøres opmærksom på følgende, når et dyr lægges i narkose:

 

  • Bedøvelse altid er forbundet med ene risiko, også hos hund og kat. Det er i dag heldigvis sjældent at dyr dør under narkose, men det kan ske i usædvanlige tilfælde.

  • Risikoen ved bedøvelse er størst hos helt unge og ældre dyr, dyr med kendt hjertesygdom samt de brachycephale racer (mops, bulldogs og lign.).

  • Det anbefales at alle dyr over 5 år får taget en blodprøve inden bedøvelse. Det gøres for at undersøge for evt. skjulte sygdomme, der kan give øget risiko for komplikationer. 

  • Voksne dyr skal være fastet i 8 timer inden bedøvelse (de må gerne få vand). Det forhindrer at dyret kaster op under bedøvelsen. 

  • Dyret kan være træt resten af dagen efter bedøvelsen. Det er derfor vigtigt at dyret har mulighed for at komme hjem og slappe i rolige omgivelser, hvor det ikke kommer til at fryse. 

  • Dyret må gerne få mad når det er friskt igen. Man kan starte med at tilbyde små portioner. Nogle dyr kan have lidt kvalme efter bedøvelse og spiser først dagen efter.  

Overvågning af blodtryk på hund i narkose.jpg

Overvågning af blodtryk på hund i narkose.

9. Vedrørende øreskylning af hunde og katte

Selvom øreskylning er en meget sikker behandling, er intet indgreb uden risiko. Eventuelle bivirkningerne efter en øreskylning kan være:

 

  • Kvalme og opkast.

  • Skæv hovedholdning.

  • Svimmelhed og forvirring 

 

Enkelte hunde oplever forbigående påvirkning af ansigtsnerverne som løber i mellemøret og kan derfor miste følelsen i dele af ansigtet. I sjældne tilfælde kan tilstanden være permanent.

Sulten hund
bottom of page