top of page
DB 12.jpg
DB_navnetræk_GREY.png
Lidt om os
Lidt om os

Lidt om os
– kender vi hinanden?


Hudklinik for hund og kat blev etableret i 2016 og danner rammen om en dynamisk arbejdsplads for 3-4 dyrlæger med interesse i dermatologi. Lene Boysen er specialdyrlæge, og arbejder udelukkende med hudsygdomme. Øvrige dyrlæger har dermatologi som særligt interessefelt, og arbejder i almen praksis andet steds. Hos Lene får de en efteruddannelse indenfor hudsygdomme.


​Du kan også læse om Lene Boysen og hudklinikken, den eneste af sin slags i Danmark, i Helsingør Dagblad, Erhverv – se artiklen her (åbner i nyt vindue). 

Lene Boysen

Specialdyrlæge, ph.d. Lene Boysen. Klinikejer.

Dyrlægeeksamen i 1993 på Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole.

Jeg har arbejdet 5 år i smådyrspraksis i København og Nordsjælland. Derpå 4 år med forskning i hudsygdomme hos mindre husdyr på Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole (nu KU SUND) og på Løvens Kemiske Fabrik.

Ph.d.-grad 2002 i hudsygdomme hos kæledyr.

Fra 2002 til 2004 arbejdede jeg på Utrecht Universitet i Holland med hudsygdomme hos kæledyr.

Jeg har forelæst i dermatologi på Københavns Universitet, og holder jævnligt kurser for dyrlægestuderende, veterinærsygeplejersker og dyrlæger. 

Egen specialpraksis i hudsygdomme hos kæledyr i Kgs. Lyngby fra juni 2006, siden i Klampenborg, Holte, på Kongevejen i Virum og nu på Brønsholmvej i Kokkedal.

Jeg har to piger, Sigrid og Anna, på 15 og 17 år, og er gift med Leif Rasmussen. Vi har 2 dejlige hunde.

Freja Linn Krogh

Dyrlæge Freja Linn Krogh

Jeg er uddannet dyrlæge fra Københavns Universitet i januar 2022. Direkte efter studiet startede jeg som dyrlæge i en smådyrspraksis i København. Her voksede interessen for dermatologi, og i januar 2023 startede jeg på Hudklinik for hund og kat.

Privat bor jeg på Amager med min kæreste. 

DB 13.jpg

Veterinærsygeplejerske Sofie Sandberg Laudrup

Jeg har stor erfaring indenfor anæstesi, og har på tidligere arbejdsplads primært stået med på operationer, samt taget blodprøver m.v. – Jeg har stor interesse i dermatologi og deltager i de daglige undersøgelser og laboratoriearbejde på klinikken.

 

Jeg er ved at videreuddanne mig inden for adfærd hos hund og kat. Det viser sig, at mange hudpatienter har udfordringer med adfærden, og derfor passe dette speciale godt til arbejdet på Hudklinikken. Efter endt eksamen kan jeg kalde mig fagveterinærsygeplejerske i klinikrelateret familiedyrsadfærd.

Privat bor jeg med min mand, søn og Chihuahua.

Dyrlæge Line Kaare Engelharth

Dyrlæge Line Kaare Engelharth

Jeg blev dyrlæge i 2007 og har arbejdet på forskellige dyreklinikker på Sjælland og Falster. Ud over på Hudklinikken arbejder jeg også på Østerbro dyreklinik, samt har min egen mobile dyreklinik, Lynge dyrlægen.

 

Jeg har taget en international videregående uddannelse inden for hudsygdomme hos hund og kat (Certificering i Dermatologi fra ESAVS) og er bestyrelsesmedlem i Dansk veterinærdermatologisk Netværk (Dven).

 

Min interesse for dermatologi er stor, og jeg nyder hver dag med de dejlige hudpatienter.

 

Privat har jeg katte, hunde, hest, mand og børn.

Anita Forslund

Dyrlæge Anita Forslund

Dyrlæge siden 2005, og har arbejdet på bl.a. Københavns Universitet med forskning og undervisning indenfor fødevaresikkerhed og miljø indtil 2021, hvor jeg startede egen mobilpraksis op på Amager. I 2012 fik jeg en ph.d. i miljøhygiejne. Er kommet på Hudklinikken siden 2021 og bliver dygtigere til hudsygdomme dag for dag.

Privat bor jeg på Amager, har 2 huskatte og en springer spaniel.

Anna Paaske Bühring

Studentermedhjælp Anna Paaske Bühring

Jeg er igang med bacheloren på dyrlægestudiet, og synes det er rigtigt spændende at arbejde på Hudklinikken og give en hånd med patienterne.

Louise Petersen SMALL.jpg

Studentermedhjælp Louise Hedegaard Petersen

Jeg har et sabbatår i mellem bacheloren og kandidaten på dyrlægestudiet, og glæder mig over at kunne arbejde på Hudklinikken og lære om hudsygdomme.

Træt hund
bottom of page