top of page

Hårtab og skællen hos hund

- er ofte et symptom vi ser hos hudlidelsen Sebakøs adenitis.

Sebakøs adenitis er en ualmindelig hudlidelse hos hund.

Man ved ikke hvorfor hunde får sebakøs adenitis, men man ved, at det er en ødelæggelse af de sebakøse kirtler (talgkirtler) i huden, der giver symptomerne.

Det er talgkirtlerne, der producerer den blødgørende og olierende talg, som er nødvendig for normal hud og pels-produktion.

Når denne forsvinder, får man skællende hud, og pelsen falder af.


Hunde af racen Akita Inu får oftere sebakøs adenitis

Lidelsen er nedarvet, og ses oftere hos hanhunde, af racerne Akita eller Puddel.


Spidshund med Sebakøs Adenitis

Med denne lidelse, er det vigtigt, at stoppe ødelæggelsen af de sebakøse kirtler medicinsk.


Derudover er sebakøs adenitis en stor mundfuld for mange ejere, da olien i pelsen skal erstattes manuelt.


Dette kan gøres på mange måder, den mest effektive - men også mest tidskrævende, er at smøre hunden ind i mineralsk olie (babyolie fx.), og lade dette sidde og trække ind i op til 4 timer. Herefter vaskes hunden i mild og fugtgivende shampoo.

På denne måde får pelsen og huden den fugt, som hunden ikke selv kan give den.


Hund med Sebakøs adenitis

Den fugtgivende behandling kan i samarbejde med medicinsk behandling, give hunden mere pelsvækst.

Samtidig kan det være med til, at forebygge hudbetændelser, da man styrker hudbarrieren.


Hunde med sebakøs adenitis kan leve et langt og godt liv, så længe man sørger for at opstarte behandling tidligt i forløbet, og passer godt på hudbarrieren.

1.963 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle
bottom of page