top of page
Laser HEAD.jpg
DB_navnetræk_neg.png
Pote efter operation
Laser operation

CO2 laser kirurgi
– et alternativ til medicinsk 
behandling

Operation af poter med CO2 laser

Laseroperation af poter, hvor vi fjerner kroniske forandringer i din hunds poter, kan være en god løsning til patienter, der ikke kan kontrolleres på medicin alene. En operation af en eller flere poter er starten på et forløb, der tager i gennemsnit tager 6 uger, og som i sidste ende kan være en ”frisk start” på din hunds problemer og give muligheden for bedre at kunne kontrollere problemet fremadrettet. 

Hvad er en CO2 laser?

CO2 laser er en nyere teknologi, hvor man fjerner det syge væv i poterne ved hjælp af en laserstråle i stedet for en skalpel. Forskellen på en skalpel og en laser er, at man med laseren mindsker blødning, nervereaktion og hævelse i vævet, fordi laseren ’brænder’ (vaporiserer) i stedet for at skære. Det giver mindre smerte efter operationen og den minimale blødning gør, at operationssåret ikke behøver blive syet sammen. I stedet heler det per secundam, hvilket vil sige, at nyt væv dannes fra bunden af såret og smelter sammen med det omkringliggende væv. Det giver mindre arvæv, men en længere helingsperiode på op mod 4 uger. 

Hvad er kroniske poteforandringer?
Kroniske poteforandringer er stort set altid sekundære reaktioner på et primært problem. Kroniske poteforandringer er kendt som furunkulose, falske trædepuder, interdigitale cyster og meget mere, men de dækker alle over, at poterne har forandret sig som følge af en overbelastningerreaktion, herunder:

·
Overvægt
· Allergi
· Ortopædiske problemer (fx skæve tæer, slidgigt eller albueproblemer)
· Forskudt vægtbæring på poterne (kan hænge sammen med de nævnte ortopædiske problemer eller overvægt, men kan også skyldes bevægelsesmønster, aktivitet eller race).

Billede 1 - kroniske forandringer til hjemmeside.jpg

Eksempel på kroniske poteforandringer. De kroniske forandringer markeret-her er der talleom en pseudopad ("falsk trædepude") der kommer of længere tids forkert vægtbæring og iritation of hudeni omrodet. Den grønne pil markerer den ægte trædepude, som hunden burde gå på, men ikke gar fordi denlægger al vægten på pseudopad'en

Fælles for 99% af alle poteforandringer er, at de er smertefulde og ofte er en del af en ond cirkel, hvor problemet bliver værre og værre. 

Behandling af poteproblemer 

Der findes mange niveauer af poteproblemer, og dermed også mange behandlinger. 

Pyramide.png

På denne figur illustreres det, hvordan behandling af poteproblemer opskaleres alt efter hvor alvorlige problemerne er. Det grønne felt beskriver behandlingen af de milde poteproblemer, og behandlingen øverst i den tekst er behandlingen af de kroniske poteproblemer med omfattende forandringer. Behandlingerne bygges oven på hinanden, og derfor modtager patienter, der er i den røde kasse, ofte både grøn, gul og rød behandling for at holde problemerne i skak.

Pris 

Et operationsforløb kan for nogle være en stor udskrivning. Vi anbefaler derfor altid, at du tager kontakt til din forsikring, inden vi opererer din hund. 

Eksempel på pris for operation af 1 forpote (per 1.1.24): 

 Forundersøgelse: 1250 kr.  

 Præ-anæstetisk blodprøve: 1600 kr. 

 Operation: 16.000 kr. 

 Forbindingsskift 24 timer post-op: 1500 kr. 

 Forbindingsskift 14 dage post-op: 1500 kr. 

 Kontrol 1 mdr. post-op: 1250 kr. 

 I alt: 23.100 kr. 

Ovenstående er blot et eksempel. Prisen kan variere fra pote til pote, afhængigt af forandringernes udbredelse og dermed varigheden af operationen. Vi vil ved forundersøgelsen kunne komme med et mere præcist prisoverslag på den enkelte hund.

I dette regnestykke er forbindingsskift hos egen dyrlæge ikke medregnet. Priserne på dette kan variere meget, og vi anbefaler derfor at du tager kontakt til din egen dyrlæge for at forhøre dig. Forbindingen skal skiftes hver 2. – 3. dag, så der vil sandsynligvis være tale om mellem 6 og 10 forbindingsskift hos din egen dyrlæge. 

 

Derudover vil prisen være højere, hvis der er tale om operation og forbindingsskift af flere poter. 

Forundersøgelse 

Til en forundersøgelse tager vi et kig på din hund for at vurdere, om de er en kandidat til en poteoperation. Vi tager også en blodprøve for at sikre os, at din hund ikke fejler noget, der kan påvirke narkosen. Forud for en operation kan vi fx igangsætte et vægttab eller behandling med medicin, der begge dele kan tage måneder om at have optimal effekt. Det er nødvendigt at tage sig denne tid, da både overvægt og fx en ubehandlet allergi kan have en negativ indvirken på helingsforløbet og resultatet efter en operation. 

 

Det er ikke alle hunde, der er oplagte kandidater til en operation. For nogle patienter kan vi vurdere, at problemet ikke kan løses ved at fjerne væv, eller at hunden fx ikke forsvarligt kan holdes i ro i de 6 uger, helingen tager. 

 

Operationen 

En operation i nogle tilfælde et godt valg til de patienter, der ikke kan hjælpes tilstrækkeligt medicinsk. 

Hvad sker der på operationsdagen 

På dagen for operationen møder patienten ind på klinikken kl. 8:30. Det er vigtigt, at patienten møder fastet på dagen, og altså ikke må have fået noget at spise min. 8 timer forud for operationen. Dog skal patienten have adgang til vand. 

Hjemsending af patient sker som regel om eftermiddagen, hvor en dyrlæge gennemgår operationen og det kommende forløb med forbindingsskifte. 

Billede 3 - operationsbillede til hjemmeside copy.jpg

Operationsforløb 

Operationen fortages altid i fuld narkose af en dyrlæge, med hjælp fra en assistent og en sygeplejerske, der overvåger narkosen. Med laseret fjerner vi de kroniske hævelser på undersiden af poten, og fjerner i samme proces de hårfollikler, furunklerne ofte udspringer fra. En operation tager typisk 1-2 timer, men i de tilfælde, hvor det vurderes, at operationen vil tage mere end 2 timer, er det nødvendigt at operere over 2 omgange for ikke at belaste patienten i narkose. 

Lige efter operationen.

Billede 4 - efter operationen til hjemmesiden.jpg

Efter operationen 

Når du henter din hund efter operation vil den have forbinding på, som skal skiftes hos os efter 24 timer. Den har også en støvle på, som hunden skal have på, når den er udenfor. Vi har lavet en hjemsendingsseddel, som vi gennemgår med dig. Her står blandt andet hvilken medicin, din hund skal have i dagene efter operationen. 

Det tager mellem 4 og 8 uger før din hund er klar til at gå helt uden forbinding og/eller støvle. 

Efter operationen er poterne forbundet med tykke forbindinger (privatfoto).

Kontroller og forbindingsskift 

Vi ser patienterne 24 timer, 14 dage og 1 måned efter operationen. I mellemtiden skal forbindingen skiftes hos egen dyrlæge med 2-3 dages mellemrum. Det kan derfor være en god idé at kontakte din egen dyrlæge forud for operationen for at booke tider og høre om pris på forbindingsskift. 

Motion 

Det er meget vigtigt at din hund bliver holdt i ro efter operationen. De første 2-3 uger betyder det ingen gåture – kun en lille tur ud for at tisse og så ind igen – ingen legeaftaler med andre hunde og ingen ture i haven uden at være i snor. Det er vigtigt, at man er indstillet på dette inden operationen. For meget aktivitet kan forstyrre og forsinke helingen. 

Kommer poteproblemet tilbage? 

I langt de fleste tilfælde er 1 operation tilstrækkeligt. Dog kan flere operationer nogle gange være nødvendigt. Da problemet næsten altid skyldes et underliggende problem, er der en risiko for, at en furunkel kommer tilbage eller opstår et nyt sted. Ved operationen fjerner vi sygt væv, men vi kan og vil ikke fjerne sundt og raskt væv for at forsøge på forhånd at forhindre, at der skulle opstå problemer. For nogle hunde er 1 operation nok til at forbedre deres livskvalitet betydeligt – for andre hunde er det nødvendigt med flere operationer. 

Vedligehold af poter 

Efter en poteoperation har man en ”ren tavle”, men den underliggende årsag til hundens poteproblem er stadig til stede – enten i form af allergi, et ortopædisk problem eller andet. Derfor er det vigtigt at vedligeholde poterne efter operationen for at forebygge nye problemer. Vi skræddersyer en vedligeholdsplan for din hund, når helingen er komplet. 

Vedligeholdsbehandling kan f.eks. indebære: 

· Fortsat vægttab 

· Daglig receptpligtig medicin (f.eks. for at kontrollere allergi) 

· Daglig rens af poter 

· Blødgørende creme til poter 

· Korte kløer ​

· Sko

Billede 5 - post op.jpg

Før- og efterbillede af pote (før-billede til venstre, efter-billede til højre).

Hund og kat ligger og kigger ud i luften
bottom of page