top of page
Fællesbillede, Dyrlæge Boysen – Hudklinik for hund og kat
VSP og dyrlæge Lene Boysen med hund

Andet
– mere end en hudklinik

Her finder du artikler om emner, der er relevante for ejere af kæledyr med hudproblemer. Bliv klogere på udvalgte emner som BARF, hårsækmider, ringorm og ichtyosis/megaskælsyndrom hos Golden Retriever mm. 

- Ringorm (svamp) - Miljøsaneringsplan

- Hårsækmider

- BARF - fup eller fakta?

- Megaskælsyndrom – nonepidermolytisk ichthyosis hos Golden retriever

- Hudsygdom hos kat, det skal du holde øje med

Ringorm

Ringorm (svamp) - Miljøsaneringsplan 

Når en kat er diagnosticeret med dermatofytose (ringorm), er det vigtigt at det ikke kun er katten der behandles, men at man husker på, at hjemmet også bør rengøres og desinficeres grundigt. Den primære grund til at sanere hjemmet er at minimere infektiøst materiale fra omgivelser, og dermed undgå falsk-positive svampekulturer efter behandling er opstartet. 

Ofte sker smitte til andre dyr i hjemmet, eller til ejere og børn, direkte fra den smittede kat og ikke fra miljøet. Det er vigtigt at huske på, at svampe som Microsporum canis skal bruge keratinocytter (hudceller) for at dele sig, og kan derfor ikke vokse på overflader i hjemmet. Men de kan re-inficere katten, og dette er vigtigt at fortælle ejere, der ellers godt kan tabe pusten, ved udsigten til den store rengørings-byrde.

  • Det vigtigste punkt i saneringen er at fjerne synligt snavs – pels, støv og hudaffald. Det gælder både fra hårde overflader, men også tekstiler; sofa, tøj, senge og tæpper. De tekstiler der kan komme i vaskemaskinen, bør vaskes ved mindst 60 grader med vaskemiddel. Der bør vælges et langt vaskeprogram, da det især er den mekaniske påvirkning af tøjet, der fjerner sporer. Det hjælper ikke at fryse tekstiler.

  • Alle tekstiler bør desinficeres efter vask med f.eks Virkon S® eller Klorin®. Det er vigtigt at tekstilerne bliver ordentligt våde, da man ellers ikke regne med at der desinficeres ordentligt.

  • Madskåle, vandskåle, børster og andre ting der har været i kontakt med den inficerede kat, bør også vaskes med sæbe, og herefter desinficeres.

  • De anbefales at overflader i hjemmet også vaskes med sæbe, og herefter desinficeres. Der bør især vaskes og desinficeres grundigt omkring de steder katten typisk ligger. Har den en yndlings vindueskarm, bør denne rengøres grundigt, og gerne flere gange.

  • Har man gulvtæpper i huset, bør disse sendes til rens og desinfektion. Det kan være en mulighed først at tage tæpperne ind i huset, når katten er negativ på dyrkning for svampe.

 

Er der tale om en almindelig husholdning, med en enkelt eller to katte, bør alle ovenstående punkter gentages 1-2 gange ugentligt, og det anbefales at man dagligt fjerner synlige kattehår og desinficerer madskåle, vandskåle og lignende.

Når en kat er diagnosticeret med dermatofytose (ringorm), er det vigtigt at det ikke kun er katten der behandles, men at man husker på, at hjemmet også bør rengøres og desinficeres grundigt.

Ved infektion med M. canis hos kat må det antages, at hjemmet er kontamineret. Derfor er det ikke nødvendigt at lave svampe-dyrkninger af hjemmet.

Undtagelsen er dog, hvis katten trods behandling ikke bliver negativ på dyrkning, da kan det være en hjælp for ejer, at der laves dyrkninger fra rum, hvor katten opholder sig meget – dog tages de efter rengøring, så ejeren kan opjustere rengørings-indsatsen, hvis dyrkningen er positiv.

Er der tale om en større ansamling af katte, er det vigtigt at man hurtigt opdeler katte i ”symptomatiske” og ”ikke-symptomatiske” katte, sådan at der kan holdes en infektions-barriere. Der bør tages dyrkning fra alle katte i hjemmet, og behandling kan opstartes indtil resultatet af dyrkningerne foreligger.

Kattene bør holdes adskilt indtil der foreligger 2 negative dyrkninger. For at kunne forkorte tiden, hvor kattene skal adskilles, og hvor hjemmet skal gennemgående rengøres, anbefales det at lave dyrkninger hver uge efter behandling er opstartet. Det er en økonomisk byrde, men til gengæld kan behandlingstiden forhåbentlig forkortes, og så kan der spares penge af den vej.

Referencer:

Karen Moriello, Feline dermatophytosis: Aspects pertinent to disease management in single and multiple cat situations. JFMS. 2014.

Karen Moriello, Decontamination of carpet exposed to Microsporum canis hairs and spores. JFMS. 2016.

 

Hårsækmider

Hårsækmider 

 

Infektion med hårsækmider, demodecose, er en relativt hyppigt forekommende hudlidelse hos hund. Det er en alvorlig sygdom, som i værste fald kan resultere i aflivning.

Hårsækmiden, Demodex canis, er en normal del af hudfloraen, men i nogle tilfælde vokser antallet og giver infektion. Der findes en lokal og en generaliseret form.

Lokal demodecose forekommer hos unge hunde, under 1 år gamle. Der ses typisk områder med rød hud og hårtab i ansigtet og/eller på forbenene. Kløe og let skællen kan være til stede. Denne form af lidelsen forsvinder som oftest spontant.

Generaliseret demodecose (se figur 1) involverer større dele af kroppen med eller uden infektion af poter. Klinisk ses områder med hårtab, knopper og let grad af skæl. Der udvikles hyppigt en infektion af hårsækkene med knopper og rød hud. Betændelsen kan udvikle sig fra en overfladisk hudbetændelse til en dyb med sår.

Som regel er det stafylokok – bakterien der er involveret i disse infektioner, men også andre bakterier kan spille ind.

Hos nogle hunde ses udelukkende en poteinfektion med demodex (se figur 2).

 

Mops med hårsækmide infektion

Figur 1. Mops med hårsækmide infektion med bare pletter og mørkfarvning af huden mange steder på kroppen. Hunden klør sig ikke noget særligt på stederne.

West highland white terrier med betændt pote

Figur 2. West highland white terrier på 9 år med betændt pote som følge af hårsækmide infektion. Huden er mørkfarvet og hævet på alle poter. Hunden bider sine poter fordi den ud over hårsækmider også har allergi.

Måden hvorpå demodecose udvikles er endnu ikke helt afklaret. Demodexmiden overføres til hvalpen fra tæven ved direkte kontakt i de første par levedage. En arvelig disposition gør, at infektion ses hyppigere blandt hvalpe i nogle familier. Faktorer som bl.a. stress, løbetid og nedsat immunforsvar menes generelt at øge risikoen for udviklingen af demodecose.

Hos den ældre hund kan andre primære årsager som f.eks. hormonelle sygdomme og kræft være årsagen til sygdommens opståen. Diagnosen stilles ved påvisning af hårsækmider i hudskrab eller i enkelte tilfælde hudbiopsier.

 

Behandling af demodecose

Behandling af lokaliseret demodecose kan ske med midler som f.eks. benzoylperoxid gel, som smøres på huden. I milde tilfælde kan man afvente og se, om sygdommen forsvinder af sig selv, eller viser sig at være starten på en generaliseret lidelse. Hyppige kontrolbesøg er da vigtige.

De senere år er der sket en udvikling indenfor behandlingsmulighederne af generaliseret demodecose. Prognosen for helbredelse er bedret væsentligt, og omtrent 90% af alle hunde kan idag kureres. På de resterende 10% virker behandling ikke og disse hunde bliver oftest aflivet.

Behandlingen af generaliseret demodecose kan vare op til 1 år, hvilket man som ejer skal vide fra start. Den involverer mange dyrlægebesøg, og kan være økonomisk belastende.

Førend behandling igangsættes vurderes dyrets almene sundhedstilstand og særligt hos den ældre hund skal andre årsager til demodecosens opståen søges. Manglende effekt af behandling kan i nogle tilfælde skyldes, at den primære årsag ikke er identificeret.

Nogle tæver oplever tilbagefald ved løbetid, og en sterilisation anbefales derfor. Alv frarådes.

En eventuel bakteriel hudbændelse skal bringes under kontrol før- eller sideløbende med behandlingen af miderne.

Uanset behandlingsmiddel er det vigtigt at sikre sig effekt af den ordinerede behandling ved månedlige kontrolskrab hos dyrlægen. To negative kontrolskrab med en måneds mellemrum er standard, førend behandlingen stoppes. Først 12 måneder efter endt behandling, kan et dyr erklæres rask, og i den periode skal eventuelle hudforandringer undersøges, og midler der dæmper immunforsvaret undgås (f.eks. binyrebarkhormoner).

 

Lægemidler

I Danmark skal dyrlægerne følge kaskadereglen for valg af lægemidler. Den siger, at dyrlægen skal anvende veterinære lægemidler, der er godkendt til den pågældende sygdom og dyreart. Såfemt det vurderes, at dette middel ikke virker på den pågældende patient, kan søges om dispensation til brug af et andet middel.  I Danmark er Advocate® og Simparica® registrerede lægemidler mod hårsækmider.

BARF
BARF - fup eller fakta

BARF - fup eller fakta

Af dyrlæge Trine Madsen (2020).

På Hudklinik for Hund og Kat får vi hver dag besøg af mange fantastiske og dedikerede dyreejere. Alle som en vil gerne gøre det allerbedste for deres kæledyr. Det gælder naturligvis også når det kommer til foderet. Men hvad er egentlig det bedste at fodre sin allergihund med? På internettet og i diverse dyreforretninger kan man høre og læse meget godt om BARF. Men hvad er egentlig op og ned når det kommer til BARF, sundhed og allergi?

 

Hvad er BARF?

BARF er siden det blev lanceret første gang blevet defineret forskelligt og forkortelsen har stået for forskellige ting, ”Bone And Raw Food” eller ” Biologically Appropriate Raw Food”. Men grundidéen bag forkortelsen er at fodre hunden med råt kød og organer, evt. med tilskud, for at kosten skal ligne ulvens naturlige kost bedst muligt. Selve opskriften kan altså variere imellem de forskellige typer, men de består af råt kød, knogler, organer, evt. tilsat frugt, grønt, urter og mineral/vitamin-tilskud. (Handl, 2014)

 

Hvorfor vælge BARF?

De fleste, der fodrer med BARF fortæller, at de ønsker at fodre deres hund så rent og naturligt som muligt. De vil gerne undgå at fylde deres hund med unødige ingredienser og stoler måske heller ikke på, at de forskellige foderproducenter laver produkter, der lever op til det, de lover.

 

Nogle vælger at skifte til BARF, da de har hørt at det kan være gavnligt for forskellige sygdomme, for eksempel ved allergi. En del vil også gerne forsøge at undgå korn, pga. frygten for lagermider.

Hund som er ked af det

Bekymringer omkring BARF

At fodre med BARF er dog langt fra uden bekymringer og vi opfordrer derfor til, at man som hundeejer tænker sig godt om, inden at man går i gang med at fodre med BARF.

 

De fleste der fodrer med BARF køber færdigt sammensatte diæter, imens andre blander dem selv efter diverse opskrifter. I begge tilfælde er der desværre risiko for fejlernæring. Det kan være utrolig svært selv at fremstille en balanceret diæt, også selv om man følger en opskrift efter bedste evne.  Som et eksempel valgte en dyrlæge, at lave et eksperiment hvor 6 veterinærsygeplejesker alle skulle handle ind til og tilberede den samme portion mad til en hund med nyresygdom. Selvom alle 6 gjorde alt for at følge opskriften til punkt og prikke, var indholdet vidt forskelligt, da indholdsstofferne senere blev analyseret på et laboratorium. For eksempel var der kun 1 ud af de 6 portioner, som havde det korrekte proteinindhold (Davis, 2014). Det er altså ikke lige til, heller ikke selvom man kunne følge en korrekt sammensat opskrift. Det er en skam, for ingen er jo i tvivl om, at en korrekt balanceret diæt er vigtig for helbredet, især når det drejer sig om fodring af hvalpe eller syge dyr.

 

En anden vigtig problemstilling ved BARF er risikoen for infektion og smittespredning. Lige så vel som mennesker kan hundene få madforgiftning og infektioner af det, de spiser. Samtidig kan de give smitten videre til mennesker omkring sig ligesom den, der håndterer foderet kan blive smittet, når det tilberedes. Alt dette gælder både smitte med bakterier, virus og parasitter.

 

Nogle af de vigtigste risici er bakterierne Salmonella, Campylobacter, E. coli og Listeria. Ikke alle hunde bliver selv syge af at indtage bakterierne, men kan igen bære og sprede dem til andre. F.eks. udskilles Salmonella i spyttet og kan udskilles i afførringen i op til 11 dage efter at hunden har indtaget det i blot et enkelt måltid med bakterien i (Finley et al 2007), (Wedley et al 2017).

 

En anden undersøgelse lavet på hunde fodret med BARF og tørfoder viste at der fandtes resistente E. coli hos 31% af hunde fodret med BARF. Hunde fodret med tørkost havde en forekomst på 4 %. (Wedley et al 2017)

 

Ud over bakterier skal man være opmærksom på risikoen for toxoplasmose. Toxoplasmose forbinder mange mennesker med smitte fra katte. Det er risikoen for toxoplasmose, der ligger til grund for anbefalingen om, at gravide kvinder ikke skal tømme kattebakker. Men smitten kan altså også ske fra hunde, der fodres med BARF. (Smielewska-Loś et al 2002).

 

Af virus kan bl.a. nævnes norovirus, som giver omgangssyge med opkast og diarre. Da det sjældent er en sygdom, hvor man kommer til lægen og smittekilden spores, menes det, at der er mange flere tilfælde, som skyldes smitte fra hunde, end vi kender til i dag. (Summa et al 2012)

 

Sidst må også nævnes, at undersøgelser også tyder på, at råt foder er mere allergent end varmebehandlet og forarbejdet foder. Er ens hund altså allergisk overfor et protein, vil det reagere mere på det, når det serveres råt som BARF end det ville, hvis det var lavet til et tørfoder. (Fiocchi et al 2008)

Hvad hvis man vil fodre med BARF

Hvis man vil fodre med BARF

Hvis man ønsker at fodre med BARF anbefaler vi at man gør det i samarbejde med en dyrlæge med forstand på fodring og ernæring. Dyrlægen kan her hjælpe med at vælge det rigtige foder og planlægge, hvad der eventuelt kan gøres for at sikre, at hunden får alt hvad den har brug for, forebyggelse af parasitter osv. I dag findes også en blodprøve, som undersøger for de elektrolytter, vitaminer og hormoner, som ofte kan være i ubalance ved fodring med BARF.

 

Derudover er der flere forholdsregler, som man kan tage for at mindske risikoen for sygdomssmitte.

Fryses kødet tilstrækkeligt, dør toxoplasma og mængden af bakterier kan mindskes. Frysning dræber dog ikke bakterier eller virus (Harrison et al, 2013).

 

Foderet bør ikke håndteres af børn under 5 år, ældre, gravide eller folk med dårligt immunforsvar (Trevejo et al 2005.)

 

Hvad anbefaler vi i stedet til den allergiske hund?

Hos Hudklinik for hund og kat anbefaler vi først og fremmest en grundig udredning for allergi, så vi ved, hvad hunden er allergisk overfor. Herudfra vil vi anbefale et tørfoder af god kvalitet.

 

Det er sjældent at hunde ikke tåler korn. Hvis de ikke tåler det er det oftest hvede der er synderen. Allergi overfor hveden er dog langt sjældnere end allergi overfor animalsk protein som for eksempel kylling (Mueller et al 2016). Tåler ens hund ikke hvede, vælges et foder, hvor det ikke indgår, men som i stedet laves med for eksempel roe og kartoffel som kulhydratkilde.

 

Mange ejere bekymrer sig om lagermider i foderet. Lagermider findes ganske rigtigt også i tørfoder, men ofte i meget små mængder. Husstøvmider og lagermider er noget af det mest almindelige hunde er allergiske overfor. Lagermiderne findes dog mange steder i miljøet, og så længe man kan holde indholdet lavt i foderet, har de meget lille betydning.

Antallet af lagermider stiger når foderposen åbnes, og der kommer ilt ned i sækken. Vi anbefaler derfor at man ikke køber for store sække foder som er åbne for længe. At man altid lukker dem tæt til når man har taget foder ud. Har man en stor sæk foder og en lille hund, kan man også pakke foderet i mindre poser og putte dem i fryseren. Lagermider kan ikke grave sig igennem en plasticsæk og ind til foderet. (Gill 2010)

 

Har du spørgsmål til fodring af den allergiske hund, er du velkommen til at kontakte os på Hudklinikken, vi hjælper gerne med at finde det rigtige til lige præcis din hund.

Hvilken føde  anbefaler vi stedet til den allergiske hund?

Referencer

 

Mega-skæl

Megaskælsyndrom – nonepidermolytisk ichthyosis hos Golden retriever 

 

I de senere år er der kommet øget fokus på skælsygdommen "Ichthyosis" hos Golden retriever. Dyrlæge Boysen har sammen med Københavns Universitet lavet 2 undersøgelser omhandlende sygdommen, dens forekomst og betydning i Danmark.

Det har bl.a. resulteret i følgende to publikationer:

1/ specialeopgave "Master's thesis, Ichthyosis in the Golden retriever" af dyrlæge Christina Noes (link her til Christina Noes specialeopgave her) og

2/ artiklen "Ichthyosis hos Golden retriever i Danmark" af dyrlæge June Berg, som har været i Dansk Veterinær Tidsskift (June Berg's artikel kan linkes til ved at klikke her).

Golden retriever med store skæl og hyperpigmentation på bugen
Store skæl på brystet af 5 årig Golden retriever

Figur 1. Ung Golden retriever med en tilsyneladende flot pels. Kommer man tættere på ses store skæl og hyperpigmentation på bugen. Foto: Bettina Hoffmann.

Figur 2. Close-up billede af store skæl på brystet af 5 årig Golden retriever. Denne hund har haft lidelsen siden 8 ugers alderen.

DKK har på baggrund af undersøgelserne udarbejdet en udtalelse "Udtalelser ichthyosis DKK 2014" om sygdommen, se her (udtalelserne kan linkes til her).

Hudsygdom kat

Hudsygdom hos kat 

 

Her følger et udpluk af forskellige sygdomme i huden hos kat, som vi har set på klinikken. Hold øje med din kat og kontakt hudklinikken hvis du har den mindste tvivl. 

Du kan også downloade en pdf i A4 format til print som huskeseddel ved at klikke her

Kradsesår I nakken på en kat

Kradsesår i nakke hos allergisk kat.

Foderallergi hos kat

Foderallergi hos kat med sår som følge af kradsen.

Kat med ræveskab i poterne

Kat med ræveskab i poterne.

Kat med kokoppevirus med sår

Kokoppevirus hos kat med sårdannelse.

Hårløs bug hos kat som følge af allergi

Kat hårløs bug som følge af
allergi.

Hår- og vægttab grundet betændelse i hårsækkene

Hårtab og vægttab hos kat med betændelse i hårsækkene.

Allergisk kat

Allergisk kat med irritation i øjenslimhinder.

Killing med hårtab

Killing med hårtab.

Loppeallergi hos kat

Loppeallergi hos kat med hårtab på ryggen.

Kat med kradsesår I hovedet pga. allergi

Kat med kradsesår som følge af allergi.

Sød kat og hund
bottom of page