top of page

Hvad betyder det fugtige vejr for din hund?

Efter en lang periode med tørt vejr er regnen så småt begyndt at melde sin ankomst. Desværre er regnen en genganger i den danske sommer og kan også have indflydelse på vores kæledyr.

Når regnen kommer, følger fugten med, og det kan give anledning til f.eks. øregangsbetændelse hos hund. Fugten i luften giver også et mere fugtigt miljø nede i hundens øre, hvilket giver gode forhold for gærsvamp og bakterier, så de kan vokse frem og skabe en infektion.

Alle hunde kan få øregangsbetændelse, men særligt hunde med hængende ører kan være udsatte. Derudover kan allergiske hunde udvikle gentagne øregangsbetændelser.

Hvis du lægger mærke til at din hund ryster mere på hovedet, klør sig i ørerne eller måske gnider hovedet hen ad gulvet, kan det være tegn på øregangsbetændelse.

Hvis din hund har øregangsbetændelse, kan øret renses fri for snask med en øreskylning, hvorefter man kan behandle i de rene ører, hvorpå medicinen har bedst mulig virkning. Hos Hudklinik for hund og kat har vi et videootoskop, så vi både kan skylle og kigge med kamera i øret samtidig.

Har du spørgsmål til øregangsbetændelser, så kontakt Hudklinikken på mail info@dyrlaegeboysen.dk eller 69152696.



Cytologi Malasseiza
Her ses gærsvampen malassezia under mikroskop
Videootoskop
Her ses et billede af en øregang med øregangsbetændelse. Billedet er taget med videootoskop.

76 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle
bottom of page