Skab er en sygdom der forårsages af den lille skabmide Sarcoptes. Skabmiden bor i huden hos ræve og graver her gange for at lægge sine æg nede i huden på dyrene. Når miden graver sine gange får det huden til at klø voldsomt. Ræveskab kan smitte fra ræve til hunde og katte. De kan hoppe på mennesker, men dør indenfor kort tid. Der findes en human skabmide, hvilket kendes som fnat hos mennesker.
Man ser som regel flere tilfælde af skab hos vores kæledyr om vinteren, fordi rævene kommer tættere på huse og haver.
Symptomer
Skab hos hund og kat viser sig ved voldsom kløe særligt på kanterne af ørerne og forben, men kløen ses også generaliseret over hele kroppen. Midernes gange og kløen giver traumer på huden, som giver inflammation, og derved kan man så knopper, skorper og pelstab flere steder på kroppen, hvor dyrene er generet. Man kender det fra ræve i naturen, der mangler totter af pels og ser "skabede" ud.
Hvordan smitter det?
Skab er meget smitsomt og smitter oftest ved direkte kontakt. Hunde der løber med snuden først ned i buskadser og rævegrave er mest udsatte. Dog kan skabmiden overleve 3-6 dage uden for dyret, og hunde og katte kan derfor også blive smittet ved f.eks. at ligge på den samme havestol som ræven i haven.
Hvordan opdager dyrlægen det?
Typisk er kløen det første tydelige fingerpeg, fordi den er så intens. Den bedste måde at bekræfte skab-infektion er dog ved at taget et hudskrab. Her skrabes hudoverfladen med en skalpel eller skarp ske for at "grave" mider og æg ud. Det øverste hud kan herefter kigges på under mikroskopet. Hvis der er mider eller æg er diagnosen sikker. Dog er det ikke altid, man fanger en mide i sine skrab, så et negativt skrab betyder ikke nødvendigvis at hunden/katten ikke har skab.
Behandling
Der findes efterhånden rigtig mange midler mod skab på markedet, herunder mange forebyggende tiltag. Det fås både som pipetter til nakken og i pilleform. Der kan ses en opblusning af kløe en uges tid efter midlet er givet, som skylles inflammation, når miderne dør i huden.
