De fleste kender til det desinficerende middel, klorhexidin. Det bruges udvortes til mennesker såvel som dyr, og på hudklinikken er det bestemt et indholdsstof, vi tit rækker efter. Hvorfor?
Klorhexidin er et bredsprektret antiseptisk middel. Det er både antibakterielt, antifungalt og antiviralt – det vil sige, at det både virker mod bakterier, svampe og virus. Det virker ved at ødelægge cellernes membraner (cellernes skal) og cytoplasma (væske i cellen).
Klorhexidin er ikke hudirriterende eller toxisk. Det er sikkert at bruge på både mennesker, hunde og katte. Dog kan det være meget udtørrende for huden, og fugtgivende midler kan med fordel bruges i kombination med klorhexidin.
Klorhexidin kan være et godt første middel at gribe efter, da det ikke indeholder antibiotika eller anden medicin.
De senere år er der kommet et hav af varianter, hvilket betyder at klorhexidin nu kan fås rent, som shampoo, mousse, spray, ørerens og vådservietter. Altså er det blevet noget nemmere at være dyreejer, hvis man ikke lige kan bade sin kat eller hund hver eller hver anden dag.
Konsulter altid din dyrlæge inden opstart af behandling med klorhexidin produkter.
Har du spørgsmål så kontakt Hudklinikken på mail info@dyrlaegeboysen.dk eller 69152696.
Comments